24 december, 2005


Med ønske om en glædelig jul til jer allesammen.

Sammen med det, får I lige et par stemningsbilleder fra Thors juleshow på danseskolen.

Det er farmor, der har været kreativ udi at konstruere juletræ. Hende går vi aldrig af med.


Julegaverne?????

Ja, helt færdig blev jeg altså ikke, så jeg kommer til at skylde en hue og tre par vanter. Men jeg havde jo heldigvis ikke lovet nogen noget, sååååå

nu vi jeg vende tilbage til julemaden.
Glædelig jul - Allesammen.

10 december, 2005

Den er god nok - Jeg er her endnu.

Selvom der vist nok, er gået en ganske betragtelig tid siden sidst. Der er nu ikke så meget at fortælle. Jeg har mest brugt tiden på at komme mig, efter endnu et virus angreb. Ja, og så selvfølgelig på juniors dans. Strik er det ikke blevet så meget til, så nu er jeg da kommet temmelig langt bagud med julegaverne, så denne weekend skal jeg vist bare vaske, strikke og hygge mig. Det er da ikke så ringe endda.

21 november, 2005

Hr. Thorsen er på banen igen


Yep! Den unge herre i huset har været på shopping. Og har for egne midler investeret i denne her hue. Modellerne (2 eller 3 styks) fra sidste år er jo ikke længere in. I mine øjne: Samme model, bare et andet mærke og farver/mønstre. Men nej. Du'r ikke - væk.
Til denne u-undværlige hue skulle det have været et matchende halstørklæde, men det var udsolgt - Mega Krise.


Så nu har Fru Mor, fået det ærefulde hverv, at fabrikere et lignende halstørklæde.
Og da den unge mand agter at bruge hue og halstørklæde som en del at sit kostume til danseskolens juleshow, her på lørdag og søndag, så må fru mors pulsvarmere
(se dagens andet indslag) pænt vente lidt.

Pulsvarmer KAL


Jeg har jo tilmeldt mig Pulsvarmer Knit-Along hos Julie . Den startede i fredags, og jeg er da også kommet igang. Jeg har valgt at lave en drops model i beige Alpaca m/guldtråd, som billedet så glimrende viser. Jeg er nu halvvejs, men ved ikke helt, hvornår at jeg får tid til at lave nr. 2. Der har nemlig lige indsneget sig yderligere et projekt, som en hvis herre (læs Hr. Thorsen) mener er væsentlig vigtigere end pulsvarmere.
Jeg har forresten besluttet mig for, at lave en lille ændring. Nemlig et tommelfinger hul. Så tror jeg nemlig, at jeg får meget større glæde af dem.

13 november, 2005

Så kom......

Julen over mig. I nat, da jeg ikke kunne sove. Det må være alle de julegaveprojekter jeg har i gang. Så..... som I kan se, har jeg dekoreret lidt på siden. Det kan jo godt være, at der kommer mere til i løbet af den næste månedstid. Nu får vi se....

04 november, 2005

Bedre sent end aldrig

Ja - Ja - Ja. Jeg ved det godt. Det er snart 100 år siden jeg har blogget. Jeg strikker jo. Julegaverne skal jo gerne være færdige inden jul. Men det skrider da stille og roligt fremad. Jeg har da efterhånden fået streget et par punkter på listen. I dag har jeg fået Opal flamingo sokkerne 36/37 færdige.



Jeg skylder Bente T. et stort tak for sidst. Det var bare så hyggeligt til dit strik-in. Jeg fik jo taget et par billeder, og dem skal I andre da lige belemres med:
Først har vi her: Pia T, Linda J og Susan U.


Så har vi Sanne B., Lise N., LoneH. og Bente T herself.





Her nedenunder finder vi så, og jeg nævner i flæng Lene Z., Vivi A., Fru Toft og Linda J nok engang.

Se det var jo også dagen, hvor jeg fandt ud af, hvorfor det lige er, at vi er nødt til at få bygget ud hjemme ved os. Det er jo fordi, at jeg da godt kunne bruge mit eget lille (læs ca. 40m²) hobbyrum ala Bentes.

Og så klager manden over, at jeg har inddraget hans klædeskab til mit garn. Hvor mange m² har jeg måske lige i et klædeskab?????

29 oktober, 2005

Man må forundres !!!

Tænk - At det skulle ske for mig. Efter at have humpet rundt et par dage, på en (onsdag) forslået fod, kunne jeg faktisk gå næsten normalt igen søndag. Skønt.
Hvis altså man så ikke lige har en af disse hersens hundedimser, som partout (staves det sådan ?) skal gå lige ind under fødderne på en.
Det gjorde min så lige mandag morgen. Med en bulden rød/blå tå som følge heraf. Og hold nu godt fast. Tænk jer. Det er gået helt op i fingrene. Jeg har været skrive lammet både her og i webstrikkerne lige siden. Utroligt.
Nu har jeg vist nok lige lidt, der skal indhentes.



1. Vanterne:

Mærkedyret (læs Thor 13 år), kommer og beder sin kære fru Moder om et par vanter. Fru Moder kaster sig over projektet. Der må ikke være ombuk eller pynt af nogen art. Lige til at gå til. Fru Moder afleverer projektet til Mærkedyret, som fluks ifører sig vanterne og udbryder: "De er da bare for seje, det var præcis sådan jeg ville have dem." Er jeg bare glad?????



2. Gaven:

Jeg har fået en gave fra Jette Kammersgaard. Jette har været rigtig kreativ. 2 skønne hjemmegjorte brocher, til nogle af alle de sjaler, der skal strikkes af garnet fra Handpaintedyarn. Tusinde tak Jette. De er bare så flotte.



3. Birgitte:

Torsdag var jeg på Bispebjerg og besøge Birgitte. Hun så rigtig godt ud nu. Forventer også at være hjemme igen fredag. Det glædede hun sig til, for hun keder sig på hospitalet. Så Birgitte - Hvis du ser dette her, så håber jeg at det er hjemmefra. Jeg skulle hilse alle.



4. Besøg hos Viv.

Jeg kunne jo ikke dy mig for at besøge Viv på hendes åben hus. Det blev til en anelse isolering og en anelse til julegaver. Fik hilst på Randi og Stine, Herlev. Og jeg fik hygget mig med Gry under strømafbrydelsen. Hurra hun græd slet ikke!!!

15 oktober, 2005

Lidt Royal har man da altid lov til at være


Jeg vidste det. Der var en grund til, at jeg altid har kaldt min niece Alba for Prinsessen. Jeg kender bare først grunden idag. Alba deler jo fødselsdag sammen med vores allesammens ny lille Prinsemand, som kom til verden i nat. Så fremover kan min helt private lille prinsesse altså glæde sig over, at hele Danmark flager på hendes fødselsdag. Lidt royal har man da altid lov til at være.


Nå, men nu er selv jeg ved at være landet efter vores skønne weekend-udflugt til det jyske i sidste weekend. Findes der noget bedre end at tilbringe en hel weekend sammen med ca. 65 andre skønne, glade, søde og sjove Garn Freaks. Og så ovenikøbet inklusive et menu kort, der var et 5-stjernet hotel værdigt. Nej vel! Jeg har brugt det meste af ugen til at fordøje de mange vidunderlige indtryk, som jeg slæbte med hjem blandt garn og alt det andet.

Dette syn var noget af det første, der mødte os, da vi kom ind på vores værelse på det dejlige Silkeborg Vandrehjem. Og hvis man så drejede hovedet en anelse mod venstre? Ja, så blev man mødt af synet ned til den skønne terasse, hvor vi tilbragt rigtig meget tid i det skønne senSOMMER vejr.

Det første syn der mødte mig, da jeg så ud af vinduet Lørdag morgen var Oskar. Magen til tålmodig hund skal man lede længe efter. Han sad troligt og kiggede ind på den lækre morgenbuffet. Jeg tør næsten vædde på, at han i tankerne var i fuld gang, for han opdagede aldrig, at lige bagved ham på græsset, spankulerede ca. 10 - 15 ænder lystigt rundt.

Lørdag formiddag skulle vi jo lige en tur rundt i Silkeborg for at handle. Turen gik først til Filita. Her fik jeg lidt forskelligt i poserne. 1 gang pladegarn til filte-futter i en lidt lys grøn. 2 nøgler råhvidt uldgarn til vanter til junior. Og ikke mindst en hel masse små dims, som jeg bare måtte eje. I flæng kan nævnes: 10 cm bambuspinde, 3 små plastic trøjer til at holde sammen på strømpepindene. De skal så min. være str. 3,5 hvis de skal blive i holderen alle 5. 4 stk. endedutter til strikkepindene (jeg har åbenbart allerede forlist den ene.), og sidst men ikke mindst - Et nåle hylster. Det er rigtig smart, for jeg kan aldrig finde mine nåle. Nu skal jeg så bare lede efter nålehylstret.
Af Lisette købte jeg 4 nøgler mohair til sjaler og 1 bundt mangefarvet silke. Det har jeg nu opgivet at strikke af, for garnet snor sig hele tiden om sig selv. Det er til at blive vanvittig af. Så det får jeg nok ikke brugt før jeg en dag har glemt hvor irriterrende det er. Af Pia købte jeg 1 nøgle blåt strømpegarn, som jeg skulle bruge til dominostrik, hvilket jeg aldrig nåede. Så den hænger Sanne B. på, ved en eller anden lejlighed.

Men jeg havde jo glemt en kurv til alt mit strikketøj, så sådan en måtte man jo også lige have fat i. Og så til den fantastiske pris af bare 50 kr.



Og jo, jeg fik faktisk strikket lidt. Det blev til en halv Opal tiger-sok. Lise forsøgte at lære mig at strikke timeglashæl. Det skal vist nok lige øves en gang eller to før end at den sidder lige i skabet.

Så fik jeg begyndt på min Familie Journal ting, som jeg strikker i en lys petroleumsfarvet Alpaca udgave. Den har jeg så strikket på i løbet af ugen. Og jeg kan nu prale af, at jeg nu har strikket ca. 55 cm af de første 80 cm på det ene forstykke.

Siden weekenden, har jeg haft besøg af postmand Per samt Told & Skat. Det mig et lidt dyrere besøg end jeg havde håbet på. Men skidt pyt nu med det. For det bliver da bare for hyggeligt at sidde og lave en bunke maskemarkører af disse her. Som I kan se på billedet har jeg nu følgende dyr og figurer i samlingen: Tiger, Panda, Zebra, Ko (eller har den horn, for så er det da vist en tyr? Ikke sandt Tina R?), Koalabjørn, Hundehvalp, Mariehøne, Pindgris, Paddehat, Gris, Giraf, Elefant og en lille Nisse.
Jeg har lagt en 1-krone, så I kan se størrelsen på mine nye perler.
Måske får jeg allerede lavet nogle af dem i denne her weekend. Nu må vi se, for min alpaca trøje trækker altså kraftigt i mig.

05 oktober, 2005

Min ka' osse.

Imens jeg sad på sengekanten her til morgen, og gned mine øjne i håb om at vågne lidt mere, kom denne her farende ud fra "under sengens dyb"


Den slæbte noget efter sig. Spænede ind i stuen, nu med sin meget pludselige vågne menneske mor efter sig. Advr! Hvad var det for et dyr, den havde haft med inde under min seng i nat?
Det var såmænd bare sådan en her:



Et forhenværende nydeligt nøgle lace weight Uruguay Garn. Der er "kun" ca. 800 mtr. garn at få viklet ud igen.
Så er det da godt, at den sidste sending "Handpainted Yarn" lige er ankommet. Nu skal det hele bare pakkes i poser til de respektive bestillinger.

30 september, 2005

Gaven fra Handpainted Yarn


Jo altså. Sammen med vores sending nr. 2, fra Handpainted Yarn, fik jeg jo tilsendt en gave. Det var 2 bdt. drøn lækkert Merino Uld. Det er da lige til en Flora . Det er så lækkert blødt, så selv Sanne B. må kunne have den i nærheden af huden, uden at den kradser. Farverne på billedet snyder godtnok noget. Jeg er vist kommet til at vinde bundterne på hver sin vej.
På strikkefronten er jeg nået lidt videre med svigermors "Mocca-Kauni". Derudover har jeg fået strikket mine futter færdige. De har været i vaskemaskinen sammen med en almindelig omgang vasketøj, men de skal nok have en gang til.

28 september, 2005

9 dage tilbage

til Webstrikkernes Strikke Kongres. Jeg glæder mig helt vildt. Og jeg lader op.
Idag kom anden sending af vores Uruguay-garn. Og ved I hvad?

Jeg har fået en gave fra Mariana fra Handpaintedyarn. Jeg skal nok vise jer hvad jeg har fået, men det bliver først imorgen, da jeg har glemt at tage kameraet med hjem fra arbejde idag.

Dagen idag er jo, som for mange bekendt, gået mest med at undersøge, sortere, tælle, og fordele garnet fra Uruguay. Pt fylder det kun 2 hele sække. Nøj hvor jeg glæder mig til at lege "julemand" på strikkekongressen.

"Mocca" Kaunien skrider stødt og roligt fremad. Så mon ikke den når at blive færdig inden svigermors fødselsdag den 2/11.

Mandag kom jeg til at handle Familie Journalen. Det skal man altså lade være med. For der var jo lige en lyserød bluse, som ville passe perfekt til Prinsessen (Alba 3 år. den 15/10). Mon jeg lige kan nå det?

Jeg ville jo også forfærdelig gerne igang med min Alpaca "Svingom" bluse fra Familie Journalen i sidste uge.

Jeg bliver da vist snart nødt til at tage orlov.

22 september, 2005

Uruguay Garn og "Rotter på loftet"

Jeg ved godt, at jeg havde lovet jer billede af Uruguay Garnet idag. Og planen var også, at det skulle I have haft som noget af det første her i formiddags, men så fik jeg lige besøg.Prinsesse Alba kom lige forbi sin fasters arbejde. Ville lige hilse på og spise frokost sammen med mig. Det er da en meget sød tanke.


Nå men det var jo Uruguay garnet vi kom fra. Her har I så et billede af første sending:



Der er et par stykker, som syntes at mit grå Olli Sjal ligner en rotte. "Nøj, hvor var det ikke pænt sagt", tænkte jeg. Nu har jeg kigget efter og må med skam erkende at I har ret. DET LIGNER EN ROTTE

20 september, 2005

Strik-in hos Olga

Allerførst er jeg lige nødt til at undskylde for min ualmindelige dårlige opførsel. Tusinde tak til Olga og pigerne fra Strik-in i søndags. Det var skøøøøønt, fuldstændigt som det plejer. Og hvilket kageorgie. Mums.
Fik så lige sat 2 nye ansigter på plads. Rikke fra Albertslund og Pernille Fleur fra Amager, som vi vist fik indviet på bedste vis. Pernille - Hvordan går det med bloggen? Vi har jo stadig ikke fået opskriften på Citronen og nu har vi allerede tirsdag (morgen, i skrivende stund).Thi-hi.


På strikkefronten havde jeg medbragt mit første par futter, strikket i pladegarn fra Olli. Jeg har brugt ca. 50 gr. til damestørrelsen fra Lise's opskrift, se den 18. september. Strikket på pinde 6 med en enkelt tråd. De var ca. 5 -7 cm for lange i foden inden de røg i vaskemaskinen. Efter turen i vask? Ja, så var det altså ikke længere futter til Fru Thorsmor, jeg havde kreeret. Men nok snarere futter til Hr. Rasmus Bjerregaard , 8 år (SanneB.). Jeg ved faktisk ikke engang om Rasmus kunne skrue sig ned i dem. Men det mysterium hører jeg jo nok om senere. Billede af futterne fik jeg heller ikke lige taget. Jeg havde vanen tro, glemt mit kamera. Nå, men til gengæld lærte jeg da lige, at jo tættere det strikkede er, jo mindre filter det. Så jeg må jo lige igang med et par mere. Lise foreslog, at jeg hvis jeg blandede de sidste 50 gr. af min grønlige uld sammen med f.eks. en råhvid, så kunne jeg jo få mig et par laminerede futter. Og hvis de så skal passe i størrelsen, kan det jo være, at jeg må låne Lises indbagte sokkometer.



Forklaringer til ordbogen:


Indbagt sokkometer = Lamineret sokkometer.

Laminerede futter = Melerede futter



Bare hvis nogen skulle være i tvivl.

14 september, 2005

Fyn skifter farve

Jeg så det selv i spejlet i morges. Fyn er nu mere gul/grøn med lidt rød/lilla i kanten. Det er da lige til et nyt nørkleri i Kauni. Måske man kan få lov til at stå model til en indfarvning?


Apropos Kauni. Se så lige hvad der ankom til kontoret igår. Ja, I får det først at se idag, da jeg ikke lige havde kameraet ved hånden igår. Men det bliver det jo ikke mindre lækkert af vel???



Hele 8 bundter Kauni. Lige til at gå i gang med at vinde op i krydsnøgler i hånden. Så får jeg da øvet mig.

13 september, 2005

Ondt i måsen.

I disse dage, går jeg rundt og er lidt meget øm i måsen. Hvorfor? Fordi, jeg ikke kan styre mine ben.


Jeg har arvet Thor's aflagte Freestyle dansesko. Det er de fedeste gummisko man kan tænke sig. Så de vil næsten ikke af fødderne.
De er bare en lille smule glatte, så man skal ikke sætte hælen på kanten af et trappetrin, for så glider man.


Det gjorde jeg. Så jeg sad på måsen hele vejen ned ad trappen.
Og nu har jeg så vundet et blå-lilla-rødt-gult-grønt mærke på størrelse med fyn velplaceret på min venstre balle.


"Slog du dig?" spurgte min altid søde mand. "Ja, jeg fik faktisk lige en hurtig hedetur, da jeg rejste mig igen." svarede jeg. Hvorpå han lige fik det der "Ja, så var det heller ikke værre" udtryk i ansigtet. Det varede så lige indtil han om aftenen fik øje på hele Fyn og omegn, som lige tittede frem fra trussekanten.

Så skulle min svigermor lige se!!!!!!


KÆMPE HVIN. Er du sikker på, at du ikke har brækket noget??????


Øhhh. Ja, for så ville det vel gøre mere end ondt. Ikke????


Det satser jeg på.


Photo opportunity - tænker du måske?


Men nej, jeg må skuffe folket. Min store blegfede (eller mangefarvede småfede) mås er ikke til offentlig beskuelse.

08 september, 2005

Uden "Puteren" går det ikke.

Ihhhhh. Nu har jeg været uden "puter" siden i fredags. Og er det for så vidt stadigvæk. I hvert tilfælde på hjemmefronten. Så dette lille hurtige indlæg, bliver lige smidt ind, fra arbejdet af.
På strikkesiden nærmer mit turkis Kiri sjal sig endelig en afslutning. Det bliver så nr. 4 i rækken. Men mon ikke der har sneget sig et nyt på pindene inden aften? Billeder??? Ja, dem må I vente med til en anden dag.

01 september, 2005

Så blev mit Kauni sjal færdigt.

Så lykkedes det. Mit dobbelte Kauni Sjal er færdigt.

Det døbte ligesom sig selv, da det lå i strikkekurven. Jeg kalder det for "Rustbunken".


Jeg har brugt næsten 2 bundter á 280 gr. Den færdige størrelse er 215 x 97 cm. Ja, og så har jeg lige valgt at sætte en kvast i hvert hjørne.




30 august, 2005

Hvad min weekend gik med!

Se denne weekend gik jo med at øve mig. Jeg fik jo nøje instruktion i at vinde garn op i krydsnøgler, I HÅNDEN, til mit strik-in. Og da jeg så lige havde 280 gr. til den anden halvdel af mit dobbelte Kauni-sjal. Ja så måtte jeg jo igang. Og tænk. Det lykkedes.
Jeg er lidt stolt.

I går havde jeg så fridag, og bortset fra at kigge dybt i vasketøjskurven, "Er det virkeligt nødvendigt? Ja, medmindre man er til nudistlejre. Spørge familien! Nej. Jeg var nødt til at få vasket et par maskiner eller 5", -Ja, så fik jeg da strikket lidt videre på Kauni'en.
Syntes I forresten ikke, at Thors Bob spil udgør et udemærket bord til udstilling af strikketøj?

26 august, 2005

Hvor er det synd for mig! Trøste Trøste

Hvor er det bare synd for mig. Jeg roder stadig rundt i forkølelse og ondt i halsen tåger. Man er da vist ikke mere syg, end man godt kan gå på arbejde. Og det gør man så. Resultat: Jeg er stadig lige forkølet, og har stadig ondt i halsen. ØV.

Men jeg har da fået strikket lidt videre på min dobbelte Kauni, så nu er jeg næsten halvvejs. Se bare her.


Se.......Så skulle jeg jo lige et smut hen i Olli Garn (Valby), for at aflevere det garn som jeg jo havde lånt til at vise de strikkende gæster i søndags. Og jeg havde jo stadig lidt ondt af mig selv.

1-2-3 Garn afleveret med tak for lån. Et styks tom pose. Det går virkelig ikke.

1-2-3 Lidt garn til et sjal sprang ned fra hylderne og ned i posen.
Er det ikke bare lækkert? Spørger jeg så lige.



Snakke - Snakke. Malene fortæller, at noget af hendes halvfærdige strikketøj er gået til filmen. Det skal være i den næste TDC reklame og skal bl.a. spille sammen med Thomas Bo Larsen. Hmm.... Gad vide om det giver autografer, når det kommer tilbage i biksen igen?

Nå, hygge - hygge og vi ses. Når næsten hen til døren, men nej. 1-2-3 er endnu 3 nøgler skønt garn, til endnu et sjal, spænet hen over gulvet, benspænd, og så ellers op i posen, inden konen når at opdage, hvad det egentlig skete.



Så nu, trøste - trøste, har jeg ikke helt så ondt af mig selv mere. Nu vil jeg bare gerne hjem fra arbejde og igang med pindene.

24 august, 2005

Lige et pip herfra.

Øv, jeg er pt. helt og aldeles underdrejet af en gedin sommerforkølelse. Det er derfor, at I ikke har hørt noget til mig.

Men jeg må da lige sige tak for alle de fine gaver, som I havde med til mig i søndags, da jeg holdt strik-out. Jeg fik både vin, chokolade, roser, en grøn plante, jordbærplante, garn og maskemarkører.
Desværre kan jeg ikke vise jer billeder af det hele, for vinen er drukket og chokoladen er også godt i gang med at blive fortæret. Billeder af resten kommer senere.

Der har været en efterlysning af opskriften på den islandske lagkage, og den kan du finde
her.

Så har jeg lige haft besøg af postmand Per. Han havde et nyt Passap krydsnøgle apparat med til mig. Hurra, så kan jeg igen vinde garn op.

(Ja, Bente T. Undskyld, men din fine metode til at vinde garn op i krydsnøgler i hånden, kræver vist lidt øvelse. Og så går det altså væsentligt hurtigere med apparatet).

19 august, 2005

Advarsel - Så ved I det!!

Her sidder jeg. Med damp ud af ørerne. Jeg har nu brugt det meste af dagen på at diskutere med Telia, Telecare (firma som reparerer mobiler) og Motorola. Sagen kort:


Thor får ny mobil.

6 uger senere: Thor går i skole med mobil i bukselomme.
Thor sætter sig ned i klassen.

Efter skoletid: Thors mobil-display afgået ved døden.


Telia: "Displayet har lidt overlast. Garantien dækker ikke".


Telecare: "Displayet har lidt overlast. Garantien dækker ikke".


Motorola: "Displayet har lidt overlast. Garantien dækker ikke.

Din mobil lider overlast hvis du sætter dig ned, og displayet derfor får et lille tryk eller vrid. Det kan displayet nemlig ikke tåle. Det står faktisk i manualen".


ADVARSEL!!!!!!!!!


Køber du en mobil med et lidt større farvedisplay på fronten, så pak den ind i vat, bomuld og bobleplast. Så kan det godt være, at du ikke kan høre når den ringer, men displayet er helt, og så dækker garantien måske, hvis der er noget andet som går i stykker.


Mobiltelefoner er åbenbart for skrøbelige til at ligge i en lomme.

Øhhh, var det ikke lige meningen med en mobil????

18 august, 2005

Se lige hvad den røde mand kom med


Se lige her!!!
Det lækre mohair garn fra Kathe er lige kommet med posten. Nøjjjjj hvor er det bare flot. Det tror jeg, at jeg selv skal have noget sjal/tørklæde eller lignende af. Nu vil jeg bare gerne hjem og igang med pindene, men.....

Det bliver ikke idag, for farmand og jeg har lovet junior, at vi kommer over og ser ham køre BMX i aften. Og så ved jeg godt hvad resten af aftenen kommer til at gå med?????
Jeg skal tælle nervepiller. Jeg bliver jo nødt til at finde ud af, om jeg har nok til at komme ned på jorden igen. Hvis ikke, så må jeg vel nøjes med en kop the og en strikkepind eller to (det bliver sågu nok til det sidste.)

17 august, 2005

Ihhhhhhh.....Kan i høre hvinet???

YES, jeg har lige overført penge til Kathe, og hun sender mig noget af sit lækre mohairgarn. Med lidt held, så kommer det her imorgen.
Jeg kan næsten ikke vente.

Hurra. Det virker.

Nu ser det efterhånden ud til at ville lykkes for mig. Det er ellers ligefør jeg er blevet skaldet, for hvor har jeg dog revet mig i håret mange gange.





I skal da også lige have lov til at se, hvad posten havde med til mig i lørdags. 2 bundter af det flotte Kauni-garn, 2 nøgler sokkegarn fra Animal kollektionen (tiger og zebra) og 2 nøgler turkis sokkegarn. Hurra, Marianne fra Markno.
, er heldigvis ved at være på banen igen.







Jeg skylder lige min skønne fødselsdagsgruppe noget.
Jeg har nemlig med vilje, ikke vist billede af mine fødselsdagsgaver på min gamle msn-blog. Tusinde tak skal I have. I er en flok ualmindelige dejlige strikkedamer. Og her kommer det så:






Er der ikke bare helt vildt meget???? Det var bare så sjovt at opleve glæden ved at have fødselsdag igen. Det var fuldstændig som da jeg var barn. Det var ligefør, at jeg løb postbudet imøde. Kan I se det for jer!!!!

Dame, ca. 40, overfalder postbud med ordene:" Hurra, Jeg har fødselsdag. Har du nogle gaver med til mig"?

Hmmmm. Må man så lige bede om kammertonen?












12 august, 2005

Ny Blog

Jeg har længe været lidt sur på msn bloggen. Dels fordi billederne er så små og dels fordi man ikke kan bruge knapper. Så jeg har rodet lidt rundt imellem de forskellige udbydere. Hold da helt ferie for en jungle. Jeg er endt her på blogspot, fordi jeg tror jeg kender éen som kan hjælpe mig med at komme igang her.
Så imorgen tager jeg hjem og besøger
Sanne B. Så bliver det hendes opgave, at forsøge at banke noget lærdom ind i mit hoved.