29 september, 2008

Jeg vil tilbage....

Jeg er kommet til at holde ufatteligt meget af det sted. Kan man være fan af et sted, for det er jeg i så fald blevet.


Jeg har faktisk lovet, at hvis der bliver oprettet en københavner afdeling, så flytter jeg og familien ind for good. Selvfølgelig med fuld forplejning. Den vil jeg nemlig helst ikke være foruden.

Jeg og ca. 80 - 90 andre har tilbragt en skøn weekend i hinandens selskab her. Vi har selvfølgelig strikket, nulret, følt, aet, mærket, kigget, snakket, grint, spist, sovet, lært nyt, hjulpet, er blevet hjulpet og sidst men ikke mindst har vi hygget os i hinandens selskab.

Normalt når så mange piger/damer/kvinder i alle aldre skal være så tæt sammen, så længe, kan der godt opstå en del fnidren i krogene. Men ikke her. Det er mit klare indtryk, at alle har nydt det og hygget sig.

Når det eneste små brokkeri, som jeg har hørt til var, at man måtte stå lidt i kø rundt om den helt og aldeles fuldstændige, helt uovertrufne, flotteste og skønneste mad buffet, der må være set i mands minde. Ja, så har jeg altså temmelig svært ved at tage det alvorligt, når vi nu blev vartet op i hoved og r.., på den mest imponerende måde og i den mest behagelige tone, som man efterhånden skal lede længe efter. Stempel for ophold ***** 5 stjerner er hermed afgivet.

Nå, men nu skal det hele jo ikke handle om god mad og betjening. Jeg og mine passagerer fra det Ama'rkanske land, kørte jo en lille omvej på vej til Silkeborg. Første afstikker var på Fyn. Her smuttede vi efter aftale lige en tur omkring Kastanie Strik, hvor de første 2 kits smuttede med ud i bilen. 1 stks. vest, til filtning samt et lille filte hjerte kit til juletræet. Billeder følger senere.

Derefter kørte vi til Uldum, for at besøge Karen Noe, som på hjemmesiden har åbent om fredagen, men ifølge butiksdøren kun har åbent onsdag og torsdag. Det blev billigt.

Vi var nu godt sultne, så vi besluttede os for at finde det nærmeste spisested. Det blev Naturcafeén i Uldum, skøn mad. Alt smager godt, når man bare er sulten nok.

Silkeborg here we come......

Den brune Wilferts ting blev strikket færdig, og der blev så sandelig også hæftet en ende eller 4, men så heller ikke mere, for denne her, som var forudbestilt og skulle afhentes på festivallen trak mere.



Fra samme butik fik jeg erhvervet mig denne opskrift



samt garn til både et par brune og et par sorte.


F... det er lækket blødt garn. De blev fluks udnævnt til mors sofa hygge sokker, hvilket selvfølgelig må indbære at gemal og afkom varter op. De er ikke blevet informeret endnu.

Der udover fik jeg et enkelt nøgle af denne her, som jeg straks kunne se som tørklæde, med hjem.


Søndag fik vi jo besøg af Anette Danielsen, så jeg skyndte mig da at sørge for at slæbe en enkelt bog med hjem også.


Så vil jeg bare sige tak for en dejlig weekend til alle jer der deltog. Tak for dejligt samvær. Vi ses om et års tid i det Fynske.

Til sidst vil jeg gerne takke Susanne, som på trods af sit tarvelige ben, gav den gas og fik os alle helt igennem denne skønne weekend. Tak for dit store arbejde og engagement. Ps. Jeg håber, at lægen idag kan hjælpe dig bedre end vagtlægen kunne igår.

Ditte, nu tilbage på sin strikke...pind

10 kommentarer:

LiseStrik sagde ...

Der var nu også en klage på at ingen havde advaret os om at tage større eller elastikbukser med til søndag. ;o)
Og det med at stå i kø, var jo vores egen skyld, man kunne jo bare have sat sig ved bordene og så gå til fadet lidt efter lidt. Men det var der åbenbart ingen der kunne finde ud af.
Men det var nu en dejlig weekend, også tak til dig Ditte.
KH Lise

Ulla sagde ...

Uuuuhhh Kastanien er et farligt sted ;-)
Ideen med hyggesokker, den snupper jeg fluks. Overvejer også om min gemal vil varte op.

grendesign sagde ...

Ja, det var dælme skønt! Tak for sidst - det var fornøjeligt!
KH Britt

Helle Holst sagde ...

Tusind tak for dejligt selskab i denne aldeles vidunderlig weekend. Uha det var godt!!

Kh. Helle

Susanne sagde ...

jamen benet er lidt bedre og nu har jeg taget 2 fridage til at nurse det og få strikket lidt :o)
Et kæmpeknus herfra
Susanne

Bettina sagde ...

Selv en stor tak for denne weekend! Maden er simpelthen fantastisk på det sted! Og når så selskabet og beskæftigelsen på stedet også kan matche det, jamen så er det jo tæt på at være himlen! :o)

Bebiane sagde ...

Jeg havde det ligesom dig, kunne blive der altid. Dejligt selskab og god mad, ingen vasketøj eller aftensmad der skulle ordnes.
Knus fra Bebiane

Tina/Chance-strikkeren sagde ...

Altså....jeg havde gerne ventet længe på så lækker mad ;o) Man kan kun elske det sted (og ikke kun pga. maden ;o) ).

Jeg takker også for selskabet.

KH Tina

Christa sagde ...

Også tak for din hyggespridning herfra ;-)) Hvordan går det med DIN udgave af "Topstykke" nu ???
Jeg syns, at vi måske lissom føls - dog har jeg vistnok den fordel at jeg - som efterlønner - selv bestemmer over min tid ;-)) og derfor mangler 19 pinde før jeg kan stoppe et par ender ind og smile "FÆRDIIIII´" :-)
Knus fra Christa

Ditte, sagde ...

Mit topstykke er nu nået ned under ærmerne.
Jeg havde lidt problemer med noget maskeantal, så jeg digtede lige lidt. Hvorefter jeg opdagede, at hvis man nu læste indenad, så kunne det være.....Beslutning taget. Topstykke optrævlet. Lynkursus i indenadslæsning bestået. Topstykke på pindene igen, og jeg er nu nået forbi ærmegabet, så der er et lille stykke vej endnu.
Ditte