23 november, 2006

Efterlysning af rim og remser

Her den anden aften, kunne Thor ikke lige falde i søvn. Så han begyndte at synge godnat sang for sig selv. Lige så sagte sang han.




Godnat min lille abe.

Nu skal du sove i en fart.

For jeg har set dig gabe,

en time eller to.

Men før du sover, skal du få,

en gul banan, at sutte på.

Så skynd dig nu og sov min skat,

godnat min egen abekat.




En sang jeg engang, som barn har lært fra et kasettebånd med Daimi. Men som af en eller anden grund er blevet hængende.

Vi kom altså til at snakke om børnesange, rim og remser. En remse Thor i en periode elskede lød noget i stil med dette her:




Inde i min moster hus

bor en frygtelig bunke mus

De løber på borde

og på bænke

ja selv i min mosters seng

kan jeg tænke.

Men om natten

kommer katten

og pist er de væk.




Der mangler vist noget - og der var også en del fagter.




Kender du den rigtige remse, så lad mig høre fra dig. Vi er lige ved at blive vanvittige over at gruble.




Nå, på strikkefronten går det glat.

Jeg har efter meget møje og besvær, et indbrud på posthuset(ja, det var altså ikke mig), endelig modtaget mit angoragarn, som jeg bestilte hos Ingeborg. Jeg nappede jo lige en gang blærebetændelse igen, igen. Se, så var det jo meningen, at jeg skulle strikke mig et par cykelshorts. Helt og aldeles chickt (staves det sådan?). Men nu er jeg jo ikke lige en streg i luften længere. Så bukserne strammer da lidt hist og her. Så er det jo, at jeg ikke lige kan mase et par uldne inden under!

Så det er endt med, at jeg lige napper mig et bredt tørklæde i "feather & fan" mønsteret.

Smart ikke? Så har jeg både et dejligt varmt og blødt halstørklæde og et svøb til understellet når jeg er på arbejde.

Det er jo hele 2 ting på en gang. Det går virkelig ikke, så ind i mellem strikker jeg troligt videre på en hel masse sokker.


Billedet er lidt spøjst taget. Jeg har brugt mit nye indbyggede webcam. Jeps, jeg har fået skiftet den nærmest teknisk museums egenede computer model ud, med en ny lille fiks bærbar, med indbygget webcam.




Så fik I også lige et meget lille smugkig på mit kontor. Velkommen forbi.

7 kommentarer:

Maiken Roland sagde ...

Hej Ditte,

I er tæt på, og så alligevel ikke... Remsen lyder:

Inde i min farmors hus
er en frygt'lig masse mus.
De kribler - og de krabler
på borde og på bænke - og i min
seng vil du tænke.
Men når man sætter fælder
- Pist! er de væk!

Har lige checket i rime/remsebogen: "Nede i fru Hansens kælder" fra forlaget Carlsen, så den skulle være go' nok.

Håber det kan give jer ro i sjælen!
Kh, Maiken R.

Anonym sagde ...

Hejsa

Du kan finde godnat, min lille abe på cd'en vuggeviser som du kan låne på biblioteket, der følger et sanghæfte med

KH

Line

Chris sagde ...

Hej Ditte!
Ja så kommer endnu et "bud" her fra en eks.-børnehaveleder :-))
"Hjemme i min farmors hus
er der en frygt´lig masse mus
De løber og de piber
på borde og på bænke
og i min seng vil du tænke
og på loftet og i kælderen
meeeen - sætter man fælder
VIPS - så er de væk
Sådan :-))

Lis W. sagde ...

Hej Ditte

Fandt dette på nettet:

Inde i min mosters mave

Inde i min mosters mave
er en lille børnehave.
Hun skal nemlig være mor
til en tvilling og hans bror.

Når jeg lytter med mit øre
tæt ved navlen, kan jeg høre
to små glade unger kravle
inde bag min mosters navle.

Alle mødre har en mave,
som engang var børnehave.
Hvis man ikke går i kloster,
får man børn som lille moster.



halfdan rasmussen

Anonym sagde ...

Hej!
Jeg tror mere den er sådan:

Godnat min lille abe
nu skal du sove kan du tro
for jeg har set dig gabe
en time eller to
Men før du sover skal du få
en gul banan at sutte på
men husk at skræl den først min skat!
Godnat min egen abekat

Anonym sagde ...

Nej Dette er den rigtige:

Godnat min lille abe,
nu venter sengen ren og hvid
for jeg har set dig gabe
den sidste times tid
Men før du sover skal du få
en hel banan at sutte på
Men husk at skrælle den først min skat,
Godnat min egen abekat

Godnat min lille sjover,
nu er det tid at gå til ro
for den som hurtigt sover
kan høre græsset gro
Det gror og vokser til en skov
hvor aber har det mægtig sjov
Og leger skjul og et-tag-fat
Godnat min egen abekat

I skovens palmekroner
gror kokosnødder uden skal
og kæmpe vandmeloner
der revner med et knald
Og alle abekatte har
en abekattemor og -far
Så ingen føler sig forladt
Godnat min egen abekat.

Anonym sagde ...

Den er vist sådan her :



Godnat min lille abe
Nu venter sengen ren og hvid
For jeg har set dig gabe den sidste times tid
Men før du sover skal du få
En hel banan at sutte på
Men husk at skræl den først min skat
Godnat min egen abekat

Godnat min lille sjover
Nu er det tid at gå til ro
For dem som hurtigt sover
Kan høre græsset gro
Det gror og vokser til en skov
Hvor aber har det mægtig sjov
Og leger skjul og et-tag-fat
Godnat min egen abekat

I skovens palmekroner
Gror kokosnødder uden skal
Og kæmpe vandmeloner
Der revner med et knald
Og alle abekatte har
En abekatte mor og far
Så ingen føler sig forladt
Godnat min egen abekat