04 juli, 2008

Hva' så der????

Først vil jeg lige sige tak for alle jeres søde og lettere ironiske kommentarer til min overtagelse af bloggen (så ka' jeg lære det - ka' jeg).



Nu har jeg fået malet facaden og skiftet dørskiltet ud, så den gamle Fru Thorsmor ikke lige kan genkende stedet, hvis hun mod forventning skulle dumpe ind.
Så mon ikke jeg kan få lov til at være her lidt endnu?



Siden sidst!



Uha - det er over et år siden!!!



Nå men i den mellemliggende tid er vi flyttet fra hus til en midlertidig lejlighed. Det er sgu da luksus, sådan med egen gartner til de grønne områder. Fri for at luge og slå græs (og skovle sne). Alle er faldet godt til, og vi håber, at vi kan være så heldige, at få en permanent lejlighed i bebyggelsen. Vi får se!




Den store af vores vovser måtte aflives sidste sommer. Dyrlægen mente, at det var enten lever eller nyrer, der stod af. Det gik godtnok stærkt. Søndag morgen var han frisk og glad. Onsdag eftermiddag var det slut.



Så nu har vi kun lille ikke mindre forkælede kairn rundkørsel.




Yngstemanden i familien er nu blevet 16 somre gammel og suser på stranden i tide og utide med vennerne. Knallerten er endnu ikke helt fast inventar. Han skal bruge en hel del penge på at sætte istand. Har netop afsluttet 9. klasse, og skal starte på teknisk skole som tømrer til oktober.
I den mellemliggende tid vil han holde lidt ferie, krydret med et par fritids jobs, lidt danse workshop også er han blevet hyret til en enkelt polterabend, hvor han skal undervise en flok tøser i noget Line- eller/og lidt Greasedans. Bruden er en af hans ynglingspædagoger fra dengang han gik på fritidshjem.



Jobfronten er også blevet ændret.


Jeg er tilbage i murerbiksen, nu med egen genbrugsbutik, så jeg ikke skal sidde og forsøge at få den lille smugle skriverier til at vare hele dagen længere.
Det betyder selvfølgelig også andre arbejdstider, men det er nu ok.



Der er ikke blevet strikket helt så meget, og jeg har faktisk ikke rigtig fået taget nogen billeder heller. Så det.....


Og så har jeg VUNDET......


Jeg har åbentbart besvaret et eller andet spørgeskema, for pludselig ankom der en pakke til mig.



Canon Power Shot A550 - What???


Jeg har da ikke bestilt noget kamera! Ringe til firmaet. Lige et øjeblik. Jamen det er da et du har vundet.... Måbe, Måbe.


Jamen TAK så.

3 kommentarer:

Lene sagde ...

Velkommen tilbage. Gad vide, hvem der er mor til det unge menneske? Nå, måske kan han stadig nå at vokse sig fra det.......
KH Lene Z.

Her skriver sagde ...
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
Ditte, sagde ...

Ja, og hvis ikke, kan man få så meget pænt tøj at putte ham i....
Ditte