På strikkefronten går det stille og roligt. Jeg har gang i 3 par sokker, på bestilling. Et par i Opal-flamingo str. 38, disse:
en Online-variation i str. 41, og til sidst et par råhvide i str. 35.
Jeg kan normalt godt li' at strikke sokker. Hvorfor er det så pludselig, at det bliver møgkedeligt, bare fordi de er på bestilling?
Imorgen tager jeg en tur til Sverige sammen med husbonden. Vi skal på besøg her: Og vi glæder os som små børn. Hov, skal lige huske at fixe noget spiseligt til lørdag ved 18-tiden. De er på programmet, så det skal være noget meget GRØNT. Nogle gode forslag?
3 kommentarer:
Hmmm ingen forslag madmæssigt (det tør jeg slet ikke rode mig ud i), men ville lige filosofere over bestillingsstrik... Elsker at strikke sokker... hader at strikke tvangssokker, og det kommer det desværre nogle gange til at være. Men ellers er bestillingsstrik jo herligt, fordi man så kommer udenom problemet (det som jeg i hvert fald nogle gange har) med hvem man skal belemre med det strikkede... man kan jo ikke beholde det hele selv (har slet, slet ikke plads til den slags).
Hov det blev vist til en lidt lang kommentar. Håber det går.
Kh Karen og nyd besøget.
Middagen absolut godkendt og meget "program-orienteret" - Tak for mad og en dejlig weekend.
knus
Sanne B
Odense, 18. maj 2008
Kære strikker/garnentusiast.
Vi er en gruppe på fire studerende fra Syddansk Universitet i Odense, som er i gang med vores afsluttende eksamensprojekt på sidefaget ”Kultur og betydning”, og i denne forbindelse tillader vi os at rette henvendelse til Dig i håbet om, at Du kan hjælpe os i strikningens og garnentusiasmens tjeneste. Vores projekt omhandler garn og strikning som kulturelt betydningsfænomen i vores del af verden, hvor tilværelsen for mange mennesker bl.a. er kendetegnet ved (over)forbrug og en evig stræben fra sted til sted – både rent fysisk og mentalt. Set i denne sammenhæng er strikning og alt, hvad det indebærer, interessant.
Naturligvis kan vi ikke basere vores projekt alene på vores antagelser, og her kommer Du ind i billedet. Nedenfor er oplistet seks spørgsmål, som vi håber, at Du vil tage Dig tid til at besvare og maile tilbage – og Du må gerne svare så kort og præcist som muligt, men uddybende kommentarer er naturligvis velkomne. Besvarelserne bliver anonymiseret og kommer udelukkende til at danne et fundament, hvorudfra vi kan sige noget generelt om, hvem der strikker og lignende. Dine udsagn vil ikke blive brugt i kommerciel sammenhæng.
Spørgsmålene:
1: Køn
2: Alder
3: Hvem strikker Du til (som privatperson og altså ikke med henblik på salg)?
4: (Hvis Du strikker til dig selv:) Bruger Du det, som Du strikker, i flere sæsoner?
5: Hvad er vigtigst for Dig: garnets pris eller garnets kvalitet?
6: Køber Du garn i en butik eller på nettet? (Hvis ikke Du køber garn på nettet, kunne Du da finde på at gøre det alligevel?)
Med venlig hilsen og på forhånd tak for hjælpen,
Hanne, Kamilla, Mai og Marie
Kontakt: Marie Nordheim: marie_nordheim@hotmail.com
Send en kommentar