som i skrivende øjeblik er på vej herhen.
Så dagen idag har været fuld af gøremål.
Først skulle jeg lige en tur i banken og hente hans valuta. Jeg havde bestilt i rigtig god tid. Euroerne (kan man sige sådan?) var kommet, men de 400 schweizer francs jeg havde bestilt, var svundet ind til bare 90 af slagsen. Den søde bankdame var kommet til at bestille for 400 kr. schweizer francs. Heldigvis kunne kun godt nå at få de sidste 310 leveret til banken, så junior kunne nå at få dem med.
Så skulle tasken jo lige pakkes. Nøj, hvor har man god tid, når man er knap 15 år!!!! Puha!!
Men nu er han sendt af sted - glad og fro. Så imorgen på et eller andet tidspunkt ringer han hjem og siger: "Hej Mor. Jeg er forresten kommet godt herned. Og ved du hvad? Jeg har lige taget en tur på den sorte løjpe!" Så kan jeg få lov til at sidde med dårlige nerver hele næste uge.
Så er det da godt, at jeg kan hygge mig med denne her:
For hvis ikke pinde og garn kan få nerverne i ro, så er der vel ikke noget der kan!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar