15 oktober, 2005

Lidt Royal har man da altid lov til at være


Jeg vidste det. Der var en grund til, at jeg altid har kaldt min niece Alba for Prinsessen. Jeg kender bare først grunden idag. Alba deler jo fødselsdag sammen med vores allesammens ny lille Prinsemand, som kom til verden i nat. Så fremover kan min helt private lille prinsesse altså glæde sig over, at hele Danmark flager på hendes fødselsdag. Lidt royal har man da altid lov til at være.


Nå, men nu er selv jeg ved at være landet efter vores skønne weekend-udflugt til det jyske i sidste weekend. Findes der noget bedre end at tilbringe en hel weekend sammen med ca. 65 andre skønne, glade, søde og sjove Garn Freaks. Og så ovenikøbet inklusive et menu kort, der var et 5-stjernet hotel værdigt. Nej vel! Jeg har brugt det meste af ugen til at fordøje de mange vidunderlige indtryk, som jeg slæbte med hjem blandt garn og alt det andet.

Dette syn var noget af det første, der mødte os, da vi kom ind på vores værelse på det dejlige Silkeborg Vandrehjem. Og hvis man så drejede hovedet en anelse mod venstre? Ja, så blev man mødt af synet ned til den skønne terasse, hvor vi tilbragt rigtig meget tid i det skønne senSOMMER vejr.

Det første syn der mødte mig, da jeg så ud af vinduet Lørdag morgen var Oskar. Magen til tålmodig hund skal man lede længe efter. Han sad troligt og kiggede ind på den lækre morgenbuffet. Jeg tør næsten vædde på, at han i tankerne var i fuld gang, for han opdagede aldrig, at lige bagved ham på græsset, spankulerede ca. 10 - 15 ænder lystigt rundt.

Lørdag formiddag skulle vi jo lige en tur rundt i Silkeborg for at handle. Turen gik først til Filita. Her fik jeg lidt forskelligt i poserne. 1 gang pladegarn til filte-futter i en lidt lys grøn. 2 nøgler råhvidt uldgarn til vanter til junior. Og ikke mindst en hel masse små dims, som jeg bare måtte eje. I flæng kan nævnes: 10 cm bambuspinde, 3 små plastic trøjer til at holde sammen på strømpepindene. De skal så min. være str. 3,5 hvis de skal blive i holderen alle 5. 4 stk. endedutter til strikkepindene (jeg har åbenbart allerede forlist den ene.), og sidst men ikke mindst - Et nåle hylster. Det er rigtig smart, for jeg kan aldrig finde mine nåle. Nu skal jeg så bare lede efter nålehylstret.
Af Lisette købte jeg 4 nøgler mohair til sjaler og 1 bundt mangefarvet silke. Det har jeg nu opgivet at strikke af, for garnet snor sig hele tiden om sig selv. Det er til at blive vanvittig af. Så det får jeg nok ikke brugt før jeg en dag har glemt hvor irriterrende det er. Af Pia købte jeg 1 nøgle blåt strømpegarn, som jeg skulle bruge til dominostrik, hvilket jeg aldrig nåede. Så den hænger Sanne B. på, ved en eller anden lejlighed.

Men jeg havde jo glemt en kurv til alt mit strikketøj, så sådan en måtte man jo også lige have fat i. Og så til den fantastiske pris af bare 50 kr.



Og jo, jeg fik faktisk strikket lidt. Det blev til en halv Opal tiger-sok. Lise forsøgte at lære mig at strikke timeglashæl. Det skal vist nok lige øves en gang eller to før end at den sidder lige i skabet.

Så fik jeg begyndt på min Familie Journal ting, som jeg strikker i en lys petroleumsfarvet Alpaca udgave. Den har jeg så strikket på i løbet af ugen. Og jeg kan nu prale af, at jeg nu har strikket ca. 55 cm af de første 80 cm på det ene forstykke.

Siden weekenden, har jeg haft besøg af postmand Per samt Told & Skat. Det mig et lidt dyrere besøg end jeg havde håbet på. Men skidt pyt nu med det. For det bliver da bare for hyggeligt at sidde og lave en bunke maskemarkører af disse her. Som I kan se på billedet har jeg nu følgende dyr og figurer i samlingen: Tiger, Panda, Zebra, Ko (eller har den horn, for så er det da vist en tyr? Ikke sandt Tina R?), Koalabjørn, Hundehvalp, Mariehøne, Pindgris, Paddehat, Gris, Giraf, Elefant og en lille Nisse.
Jeg har lagt en 1-krone, så I kan se størrelsen på mine nye perler.
Måske får jeg allerede lavet nogle af dem i denne her weekend. Nu må vi se, for min alpaca trøje trækker altså kraftigt i mig.

5 kommentarer:

Vivian sagde ...

Hej Ditte, min mor blev også lidt royal i går på sin 60-års fødselsdag :-)

Og sikke en masse guf-billeder i dag sku' jeg lige hilse og sige - tastaturet bliver jo hel gennemblødt *G*

KH viv

Anonym sagde ...

Kære Ditte.

jojo- det skulle være ganske vist. Hvis den har horn på, så er det en tyr !!

Og så siger jeg bare ØV, for de fleste billeder kan jeg ikke se - der er bare røde krydser.

KH Tina

Anonym sagde ...

Hej Ditte
Hold da helt op en smøre du her har fået banket ned. Det kræver da en kop kaffe mere. ;o)))
Glæder mig til at se de der "tyre" som maskemar-køer Thi Hi
KH Lise

Anonym sagde ...

Hej där!
Nu har jag snurrat runt här, fått med mig texten, hihihi... Jag som har problem med det språket vanligtvis, men läsa gick bättre, hihihi...
Åh, de där plasttröjorna, för stickor skulle jag behöva ha... förutom en måttsticka för att mäta vad det ÄR för mått på stickorna... Har just nu en hel knippe med strumpstickor som jag inte har en aning vad det är för storlek, 2or? 2,5or? 3or? osv... ingen aning, hihihi... Om jag kommer på vad det är, så borde man ha något att fästa dem i... om man hittar dem då vill säga, :).
Hrm, inte menare du att du har en gris som maskmarkör??? hua, säger hon som samlar på grisar... i alla valörer och varianter, hahaha... det måste man ju bara äga, urk...
Må så gott... en Sjöbackabo på irrvägar ute på nätet... kram Bim

Anonym sagde ...

Hejsa.

Har lige læst din blog. Sikke mange flotte ting du får lavet.Jeg vil høre dig om maskemarkørerne er nogle du sælger af og hvilket mønster og (hvor du har det fra), har du brugt til den pink hue med stribet kant? Det stribede garn, hvad er det for noget?

Mange hilsner

Pia/strikkepia
pia.c@givskudnet.dk