30 august, 2005

Hvad min weekend gik med!

Se denne weekend gik jo med at øve mig. Jeg fik jo nøje instruktion i at vinde garn op i krydsnøgler, I HÅNDEN, til mit strik-in. Og da jeg så lige havde 280 gr. til den anden halvdel af mit dobbelte Kauni-sjal. Ja så måtte jeg jo igang. Og tænk. Det lykkedes.
Jeg er lidt stolt.

I går havde jeg så fridag, og bortset fra at kigge dybt i vasketøjskurven, "Er det virkeligt nødvendigt? Ja, medmindre man er til nudistlejre. Spørge familien! Nej. Jeg var nødt til at få vasket et par maskiner eller 5", -Ja, så fik jeg da strikket lidt videre på Kauni'en.
Syntes I forresten ikke, at Thors Bob spil udgør et udemærket bord til udstilling af strikketøj?

26 august, 2005

Hvor er det synd for mig! Trøste Trøste

Hvor er det bare synd for mig. Jeg roder stadig rundt i forkølelse og ondt i halsen tåger. Man er da vist ikke mere syg, end man godt kan gå på arbejde. Og det gør man så. Resultat: Jeg er stadig lige forkølet, og har stadig ondt i halsen. ØV.

Men jeg har da fået strikket lidt videre på min dobbelte Kauni, så nu er jeg næsten halvvejs. Se bare her.


Se.......Så skulle jeg jo lige et smut hen i Olli Garn (Valby), for at aflevere det garn som jeg jo havde lånt til at vise de strikkende gæster i søndags. Og jeg havde jo stadig lidt ondt af mig selv.

1-2-3 Garn afleveret med tak for lån. Et styks tom pose. Det går virkelig ikke.

1-2-3 Lidt garn til et sjal sprang ned fra hylderne og ned i posen.
Er det ikke bare lækkert? Spørger jeg så lige.



Snakke - Snakke. Malene fortæller, at noget af hendes halvfærdige strikketøj er gået til filmen. Det skal være i den næste TDC reklame og skal bl.a. spille sammen med Thomas Bo Larsen. Hmm.... Gad vide om det giver autografer, når det kommer tilbage i biksen igen?

Nå, hygge - hygge og vi ses. Når næsten hen til døren, men nej. 1-2-3 er endnu 3 nøgler skønt garn, til endnu et sjal, spænet hen over gulvet, benspænd, og så ellers op i posen, inden konen når at opdage, hvad det egentlig skete.



Så nu, trøste - trøste, har jeg ikke helt så ondt af mig selv mere. Nu vil jeg bare gerne hjem fra arbejde og igang med pindene.

24 august, 2005

Lige et pip herfra.

Øv, jeg er pt. helt og aldeles underdrejet af en gedin sommerforkølelse. Det er derfor, at I ikke har hørt noget til mig.

Men jeg må da lige sige tak for alle de fine gaver, som I havde med til mig i søndags, da jeg holdt strik-out. Jeg fik både vin, chokolade, roser, en grøn plante, jordbærplante, garn og maskemarkører.
Desværre kan jeg ikke vise jer billeder af det hele, for vinen er drukket og chokoladen er også godt i gang med at blive fortæret. Billeder af resten kommer senere.

Der har været en efterlysning af opskriften på den islandske lagkage, og den kan du finde
her.

Så har jeg lige haft besøg af postmand Per. Han havde et nyt Passap krydsnøgle apparat med til mig. Hurra, så kan jeg igen vinde garn op.

(Ja, Bente T. Undskyld, men din fine metode til at vinde garn op i krydsnøgler i hånden, kræver vist lidt øvelse. Og så går det altså væsentligt hurtigere med apparatet).

19 august, 2005

Advarsel - Så ved I det!!

Her sidder jeg. Med damp ud af ørerne. Jeg har nu brugt det meste af dagen på at diskutere med Telia, Telecare (firma som reparerer mobiler) og Motorola. Sagen kort:


Thor får ny mobil.

6 uger senere: Thor går i skole med mobil i bukselomme.
Thor sætter sig ned i klassen.

Efter skoletid: Thors mobil-display afgået ved døden.


Telia: "Displayet har lidt overlast. Garantien dækker ikke".


Telecare: "Displayet har lidt overlast. Garantien dækker ikke".


Motorola: "Displayet har lidt overlast. Garantien dækker ikke.

Din mobil lider overlast hvis du sætter dig ned, og displayet derfor får et lille tryk eller vrid. Det kan displayet nemlig ikke tåle. Det står faktisk i manualen".


ADVARSEL!!!!!!!!!


Køber du en mobil med et lidt større farvedisplay på fronten, så pak den ind i vat, bomuld og bobleplast. Så kan det godt være, at du ikke kan høre når den ringer, men displayet er helt, og så dækker garantien måske, hvis der er noget andet som går i stykker.


Mobiltelefoner er åbenbart for skrøbelige til at ligge i en lomme.

Øhhh, var det ikke lige meningen med en mobil????

18 august, 2005

Se lige hvad den røde mand kom med


Se lige her!!!
Det lækre mohair garn fra Kathe er lige kommet med posten. Nøjjjjj hvor er det bare flot. Det tror jeg, at jeg selv skal have noget sjal/tørklæde eller lignende af. Nu vil jeg bare gerne hjem og igang med pindene, men.....

Det bliver ikke idag, for farmand og jeg har lovet junior, at vi kommer over og ser ham køre BMX i aften. Og så ved jeg godt hvad resten af aftenen kommer til at gå med?????
Jeg skal tælle nervepiller. Jeg bliver jo nødt til at finde ud af, om jeg har nok til at komme ned på jorden igen. Hvis ikke, så må jeg vel nøjes med en kop the og en strikkepind eller to (det bliver sågu nok til det sidste.)

17 august, 2005

Ihhhhhhh.....Kan i høre hvinet???

YES, jeg har lige overført penge til Kathe, og hun sender mig noget af sit lækre mohairgarn. Med lidt held, så kommer det her imorgen.
Jeg kan næsten ikke vente.

Hurra. Det virker.

Nu ser det efterhånden ud til at ville lykkes for mig. Det er ellers ligefør jeg er blevet skaldet, for hvor har jeg dog revet mig i håret mange gange.





I skal da også lige have lov til at se, hvad posten havde med til mig i lørdags. 2 bundter af det flotte Kauni-garn, 2 nøgler sokkegarn fra Animal kollektionen (tiger og zebra) og 2 nøgler turkis sokkegarn. Hurra, Marianne fra Markno.
, er heldigvis ved at være på banen igen.







Jeg skylder lige min skønne fødselsdagsgruppe noget.
Jeg har nemlig med vilje, ikke vist billede af mine fødselsdagsgaver på min gamle msn-blog. Tusinde tak skal I have. I er en flok ualmindelige dejlige strikkedamer. Og her kommer det så:






Er der ikke bare helt vildt meget???? Det var bare så sjovt at opleve glæden ved at have fødselsdag igen. Det var fuldstændig som da jeg var barn. Det var ligefør, at jeg løb postbudet imøde. Kan I se det for jer!!!!

Dame, ca. 40, overfalder postbud med ordene:" Hurra, Jeg har fødselsdag. Har du nogle gaver med til mig"?

Hmmmm. Må man så lige bede om kammertonen?












12 august, 2005

Ny Blog

Jeg har længe været lidt sur på msn bloggen. Dels fordi billederne er så små og dels fordi man ikke kan bruge knapper. Så jeg har rodet lidt rundt imellem de forskellige udbydere. Hold da helt ferie for en jungle. Jeg er endt her på blogspot, fordi jeg tror jeg kender éen som kan hjælpe mig med at komme igang her.
Så imorgen tager jeg hjem og besøger
Sanne B. Så bliver det hendes opgave, at forsøge at banke noget lærdom ind i mit hoved.