08 maj, 2012

Udfordringer

Ok, et stk halv vissen højre arm. Aner ikke hvordan jeg lige endte her. Men sådan er det.
Faktum er, at højre arm fremadrettet kun kan løftes ca 45 grader.
Gad godt at have været en flue på badeværelset, da jeg med venstre, ikke særligt øvede arm, kastede mig ud i dagens morgen toilette. Venstrehånds tandbørstning und alles.
Så blev det Vovses tur til morgen toilette.
8 meter løb selv line, nu med venstehånds føring. Har altså noget at øve mig på her.
Vovse havde en fest. Han styrede linen og et underligt udseende samt små bandende stk kvindfolk. Der er ikke et græsstrå i hele området, der ikke er blevet gennem scannet for evt. hun hunde tis med et stænk af løbetid.
Efter sådan en tur, kan man godt få brug for en lur. Måske man kan blive opgraderet til hund i et senere liv?
Resten af dagen, er bare fortsat i samme dur.
Man må da håbe, at det bli'r bedre i morgen.
Ditte, nu med venstrehånds hår.

07 maj, 2012

Nyt legetøj

Jeg har fundet nogle blog apps til min telefon. Det giver jo helt nye muligheder.
For at starte med begyndelsen.

Hej, jeg hedder Ditte. Jeg er Thorsmor. Og jeg har engang for lang tid siden skrevet på denne blog.
Jeg har gennem et år eller mere, været røget helt ud af blogland. Men i sidste uge sad jeg og snakkede blogs med et par veninder, (den ene har jeg kendt lige siden jeg kunne kalde mig Thorsmor, den anden har jeg faktisk lært at kende via internet/blogland) hvilket faktisk fik mig til at søge lidt tilbage hertil.
Jeg har på en eller anden måde formået at ødelægge min højre overarm/skulder, hvilket betyder at skrikketøjet ligger til pynt idag, og jeg har fundet nyt legetøj til telefonen. Yeah - blogland er hermed genopdaget.
Således ser udsigten fra min sofa ud i dag.

Ditte, deres udsendte fra hjørnet i sofaen.

23 september, 2010

Mor's Dreng

Vi var jo i Folketeateret sidste lørdag.
Thor stillede med sit egen koreografi og crew til Copenhagen Choreographers Competition 2010. Og vi var mange der var enige om, at de havde fortjent en plads i top 3, men dommerne (Alexander Kølpin Dk , Ambra Succi SE & Kimberley Taylor Uk) var af den mening, at pigerne så for unge ud og at de ikke helt kunne danse op til drengene.
Dommerne gav ham alle super kritik, og han er blevet bedt om at danse med i Kimberlys koreografi til Choreographers Carnival lørdag aften. Thor er glad - han er blevet opdaget af en af dansens store navne i England pt.

Hvis du har lyst, kan du se The Casuals show her:
Bonus info: Thor er den mørkhårede der åbner ballet......


Ditte, deres udsendte danse reporter.

17 september, 2010

Guuuuuuuud - Har jeg stadig den????????

Der dukkede pludselig noget op fra gemmerne.....
Min BLOG (tænk jeg troede jeg var blevet lukket pga. misligholdelse). Og jeg kan stadig lidt. Jeg kunne da finde herind og skrive lidt til jer.

Der er sket helt vildt meget siden jeg var her sidst.

Først og værst. Så har jeg været igennem ½ år med min mor og hendes lungekræftsygdom. Hun tabte desværre kampen i midten af august, men hvor er hun dog blevet forskånet for meget. Det var så uværdigt for hende til sidst.

Mit lille puds er blevet voksent - 18 år og næsten med kørekort, nåh ja, og en rigtig sød og dejlig ny kæreste.


Og ja - han danser stadig....

Imorgen aften skal vi i Folketeateret og heppe på ham. Han stiller med eget crew - The Casualz - til Choreographers Competition. Vinderen får 20.000 kr. Mor hepper højt fra salen.

Der er ikke blevet nørklet så meget her på kanalen i den forløbne periode.

Men lidt er det da blevet til.
Først - Hæklede Blonder - som har været igang henover det meste af sommeren.


Og netop færdiggjorte projekt er - Longoria's something wannabe



Du kan se flere detaljer om modellerne her:

Ditte, dagens udsendte......

20 september, 2009

UDSALG - fra overskudslageret

Ja, så er jeg altså vokset ud af mit lager, og har derfor gennemgået selv samme.

Jeg har nu sorteret det fra, som jeg "hånden på hjertet" ikke tror, jeg nogensinde når at få brugt.

Derfor dette udsalg.

Alt garn er lagt ude i margen til højre.

Finder du noget du gerne vil ha', så send mig en mail med no. angivelse ( thorsmor1@yahoo.dk ) så skriver jeg tilbage til dig.

Alle priser er før porto. Og du kan spare porto, hvis du vil have levering på festivalen i Svendborg.

Ditte, deres udsendte med uld i mund

17 august, 2009

HEY - Jeg kunne huske det......

kodeordet altså.....

Og jeg kunne osse finde ind og forsøge mig med at skrive et indlæg, hvis altså ikke der var nogen, som at der havde flyttet rundt på tangenterne så man kunne skrive noget der var læseligt.

Uha - Det er stort. Hvad kan det ikke udvikle sig til?

Ditte, deres udsendte - nu med staveplade

Danseskolernes Dag i Tivoli

var det i går. Sol og sommer og en masse dansende børn og unge.

Jeg fik lov til at komme med som taskeholder og chauffør. Men jeg elsker det, så det gør ikke noget.

Lidt billeder skal I da ha' lov til at se. Thor og resten af holdet var på med 2 shows på både Plænen og på Pantominen.

Første show - var til et nummer fra soundtracket til Hairspray.




Det er et jazz-show dance nummer, med godt med sving i skørterne....

Så lige en lille pause, lidt omklædning, lidt at drikke og så på igen. Denne gang med noget Hip-Hop / Street dance.






Det er et nummer fyldt med en masse danseglade unge, attituder og gang i den.

Vi forældre havde en dejlig dag, sammen med vores børn. Vi kommer gerne igen næste år.

Ditte, deres udsendte sportskommentator

19 marts, 2009

Så ka' de lære det!!!!

For længe længe længe siden (læs nærmest igår), så denne herre dagens lys.



Nu, næsten 17 år senere har han været igennem en del af sin tilværelse. Meget er gået ganske let og glidende. Men han har også måttet kæmpe sine kampe.
Den største kamp har til dato været skolen. Manglende opbakning og opmuntring.
I slutningen af 8'ende klasse, var beskeden. "Du kan jo ikke engang klare dig på Teknisk Skole, med de matematik karakterer du har". Øh - har man helt droppet faget pædagogik på lærer seminariet?????
Igår, var Thor til eksamen på grundforløbet på Tømreruddannelsen på Tekniske Skole.
Han kom hjem med et 7-tal (svarer til 8-9 på den gamle 13-skala). Senere på dagen, fik han at vide, at det var den højeste karakter der var givet på dagen.
Så hermed en hilsen til hans gamle lærere fra folkeskolen.
Hvad var det nu han ikke kunne?
Ja, man kan så ikke tilskrive det til jeres fortjeneste. Udelukkende til hans egen.
SÅ KA' I LÆRE DET!!!!!!
Sådan her så han ud resten af dagen igår.



Stort smil over hele hovedet.

Du er f..... så sej, skat. Super flot. Og hvis du ikke vidste det før, så....... er du mors dreng.

Han har så taget en beslutning for et par måneder siden. Han vil ikke færdiggøre sin tømrer uddannelse nu. Han vil.......surprice......
D A N S E.........


Derfor har han tilmeldt sig en danse uddannelse til september, hvor han bl.a. skal 3 mdr. til L.A. og lære en masse nyt.
Billederne ovenfor er taget til et show/konkurrence i Amagercenteret i Vinterferien, hvor han både lavede opvisning sammen med sit showhold og viste en egen koreografi.
Han fik en anden plads, men var den eneste, der ikke fik noget konstruktivt at arbejde på, i sin kritik mellem den indledende runde og finalen. Og så kan det jo godt være svært at gøre det meget bedre i anden omgang.
Men pyt nu med det, for det var første gang at han forsøgte sig med noget konkurrence noget, og så er en anden plads vel meget pænt.
Og når nu det hele går så godt, så kan vi jo ligeså godt tage det sidste med. Han har lige fået svar fra Tivoli, og han skal i 2 mdr. her i sommer danse i noget Columbine udsat for Hip Hop.
Jeg kan kun sige......God Vind, Skat.